Røde Kors Grenaa
Velkommen til Røde Kors’ lokale afdeling i Grenaa. Vi er en frivillig organisation, der arbejder for at hjælpe mennesker i nød, både lokalt og globalt.
Som en lokal afdeling af Røde Kors støtter vi vores lokale samfund. Vi har et stærkt team af frivillige, der arbejder hårdt for at hjælpe de mest udsatte, herunder sårbare familier, hjemløse, ældre, sårbare unge, skolebørn, flygtninge og andre, der har brug for vores støtte.
Det økonomiske grundlag for vores arbejde kommer fra salg i butikken. Den håber vi, at du støtter flittigt. Du kan også altid blive en del af vores fællesskab og hjælpe til i et par timer.
Røde Kors samarbejder tæt med lokale myndigheder for at sikre, at vores indsats når ud til de mennesker, der har mest brug for hjælp i vores samfund. Vi samarbejder med Norddjurs Kommune om blandt andet nødhjælp og beredskab, for at sikre, at vi er koordineret og effektive i vores indsats.
Vi støttes lokalt af en lang række virksomheder i vores arbejde. Det siger vi stort tak for.
Krigen i Ukraine
Røde Kors fortsætter arbejdet i Ukraine – og vi bliver, så længe der er brug for vores hjælp. Her kan du læse, hvad du kan gøre, og hvad Røde Kors gør for at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine.

Tak til alle jer, der gerne vil støtte civilbefolkningen i Ukraine
Lige nu er der især brug for økonomiske donationer til hjælpearbejdet. Du kan støtte via MobilePay på nummer 91345
Forskellige hjælpeopgaver kan hurtigt opstå og vi kan få brug for mange flere frivillige.
Røde Kors arbejder dag og nat og fortsætter hjælpen i Ukraine og ved grænserne til nabolandene – og vi bliver, så længe der er brug for vores hjælp. Her kan du læse mere om, hvad du kan gøre og hvad Røde Kors gør for at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine.
Læs mere på: www.rodekors.dk/ukraine
Følg os på facebook: https://www.facebook.com/roedekorsgrenaa/